Startside
Nyheder
Foreningens
formål
Vedtægter
Etiske Regler
Find din massør
Hvad er
fysiurgisk massage
Uddannelse
Skat
Persondataloven
Koda Gramex afgift
Kontakt os
Links
FDFM shop
MASSØR NYT
 
FORENINGENS FORMÅL

Foreningen Danske Fysiurgiske Massører (FDFM) blev etableret i 2000.

Kirsten Mogensen startede Dansk Fysiurgisk Massageskole i Aarhus i 1997 og udvidede skolen et par år efter i Aalborg. I 2006 solgte Kirsten Mogensen massagskolen i Aarhus til Jette Rix, der siden solgte skolen videre. Kirsten Mogensen fortsatte som leder og ejer af Dansk Fysiurgisk Massageskole i Aalborg.

Efterhånden som eleverne blev uddannet opstod et behov for et fælles talerør, samt en god fælles forsikring, der dækkede klienterne ved ulykkehændelser eller tilskadekomster under massagen.
Siden har foreningen kørt stabilt med ca. 250 medlemmer som gennemsnit.
Udover Fysiurgiske massører optager vi også medlemmer som er lægeksaminerede Akupunktører, Sportsmassører/terapeuter og Kranio-Sakral terapeuter.

Foreningens fornemste opgave er at give medlemmerne en tryghed og et forum for udveksling af ideer, omtale af erfaringer, høre foredrag, få inspiration gennem videreuddannelse på vores to skoler,  se relevante artikler om vores fag og beslægtede behandleres brug af massører.
Dette sker hovedsagelig gennem vores medlemsblad ”MassørNyt”, som udkommer to gange om året.

Den valgte bestyrelse udgiver medlemsbladet og kommer desuden  med gode råd og vejledning hvor det er muligt og henviser ellers til personer eller institutioner hvor oplysninger kan hentes.

Vi har en fælles ansvarsforsikring hos Gjensidige som dækker personskader med op til 10.000.000 kr. , tingsskader med op til 5.000.000 kr. og forureningsskader med op til 2.000.000 kr.

Foreningen har en lille butik med klistermærke med vores logo på.

I vores medlemsblad forsøger vi at oplyse om massagens gode virkninger på mange tilstande og sygdomme. Der forskes jo hele tiden på så mange områder og vi indsætter artikler om massagens anvendelse på flere områder.
Mange massører videreuddanner sig på forskellige kurser og kan anvende de nye teknikker sammen med massagen når klienter har brug for særlige behandlingsformer.
Det gælder om at kende sin begrænsning men sandelig også om at kende sit værd og konstant udvide sin kunnen og bruge sin intuition i skøn forening med sin uddannelse.



Med venlig hilsen bestyrelsen

Foreningen Danske Fysiurgiske Massører
©LDdesign.dk 2011